 |
| 2. Marts 2006 |
Straight acting revisited
- Foto: Malle Fotografi.
"Baby was a black sheep. Baby was a whore
Baby got big and baby get bigger
Baby get something. Baby get more
Baby, baby, baby was a rock-and-roll nigger
Oh, look around you, all around you
riding on a copper wave
Do you like the world around you?
Are you ready to behave?
Outside of society, they’re waitin’ for me
Outside of society, that’s where I want to be."
- Patti Smith, 1978
Jeg er en nysgerrig person, og det har jeg altid været. Det er vidunderligt at opdage nye verdener og tænkemåder, men det er også besværligt. Hvorfor skal du altid stille spørgsmål ved alting? Hvornår er du tilfreds? Hvornår finder du ud af, hvad du vil? Hvis du ikke kan lide det her, kan du jo rejse et andet sted hen. Er det ikke godt nok, som det er?
NEJ - det er det ikke!
Det bliver aldrig godt nok - og det er et livsvilkår. Vores viden bliver aldrig komplet, og vi bliver aldrig perfekte. Det er kun noget, man kan tilstræbe. Med den livsopfattelse er der forhindringer. Det kan være nationalisme, fundamentalisme, stærk religiøsitet, magtstrukturer, familiemønstre og ikke mindst de normer, som er gældende i samfundet. Og her kommer begrebet ’straight acting’ ind i billedet.
Danskeren har opfundet en form for kollektiv adfærdskontrol, som han kalder for normalisering. Du har kun ret til at være her, hvis du er ligesom mig! Når danskeren, som han jo så ofte gør, finder ud af, at han alligevel ikke er som sin nabo - har han udviklet en bramfri, ironisk humor, som tillader ham at sige hvad som helst til hvem som helst under dække af begreber som demokrati og ytringsfrihed. Men demokrati for hvem - og ytringsfrihed for hvem?: De normale! Disse synspunkter fremførte jeg for tre år siden her i bladet, da jeg blev interviewet om mit syn på straight acting. Det nuværende politiske klima i Danmark og debatten om Muhammed tegninger har kun bekræftet mig i min overbevisning. Dumsmart var betegnelsen som Dronning Magrethe formastede sig til at kalde danskeren i en nytårstale, så han var ved at få nytårstorsken galt i halsen det år.
Men er vi nået længere? JA, det er vi faktisk. Som aktivist og kunstner i foreningen dunst fornemmer jeg i hvert fald en stigende selvbevidsthed hos folk, jeg møder, og jeg bliver jævnligt overrasket.
“From birth we are relentlessly socialized into a heterosexual identity that we may later choose to reject but which remains an always familiar landscape - those on the margins of a culture know more about its centre than the centre can ever know about the margins.”
-Andy Medhurst, 1991
Jeg fornemmer, at de unge såvel som gamle homo-, bi- og transseksuelle og andre alternative seksualiteter, identiteter og livsstile, som er skammeligt undertrykte og oversete i Danmark, i langt højere grad er begyndt at finde deres selvtillid, personlige udtryk og ståsteder. Folk er begyndt at kommunikere hvem og hvad de er - og de gør det egentlig ikke for at provokere eller for at nedgøre andre - de gør det for at fortælle noget.
Straight acting handler om vedtagne regler og normer for, hvad man kan tillade sig at ytre, og hvor grænsen går mellem det private og det offentlige. Hvis man ikke lige passer til de straight kategorier, er man henvist til undergrunden eller til ensomheden, for ens sexliv, identitet og selvudlevering vedkommer ikke offentligheden.
Jeg mener det modsatte. Man skylder netop outsideren, som er i stand til at finde et udtryk for sin position en stor respekt, fordi hun har risikeret sin sociale position for at andre kan lære noget. Jeg har forbilleder som Søren Kirkegaard, Georg Brandes, H.C. Andersen, Karen Blixen, Herman Bang - to name a few - som alle er personligheder, der ikke var “straighte”. De var outsidere i deres tid, og kunne netop derfor fortælle Danskeren om livet og verden.
Og de, som føler dette som et personligt angreb, fordi de bare er NORMALE og KEDELIGE kan godt slappe af - for der findes ingen som er normale.
- miss fish
http://www.panbladet.dk/artikel/426
Print denne side